Historien om etableringen af traditionerne

Lørdag den 25. april 2009 blev broderloge nr. 119 Erik Glipping institueret af broder Storsire Lars Jørgensen, og det var et stort øjeblik for dem, der gennem mange år havde lagt stort arbejde i at etablere en ny loge. Det havde krævet en betragtelig indsats gennem mange år at nå frem til dette punkt, derfor var det også en rigtig festdag, da vi modtog logens fribrev af broder Storsekretær Henning Petersen i forbindelse med institutionen.

Forberedelserne:

Gennem årene før denne festdag var gået meget arbejde, mange møder og drøftelser. Der var dog et udvalg, der i sidste ende etablerede sig, fik gennemført institueringen af Odd Fellow foreningen Erik Glipping, og formelt kunne arbejde videre frem mod den egentlige etablering af en ny loge. Disse brødre var broder Henning Hedeland, broder Henrik Aaskov, broder Bendix Riis, broder Ernst Hundrup og broder Bent P. Larsen.

  

Loge_119_Erik_Glippings_stiftere_006.jpg

Institutionen:

På selve festdagen, hvor logen blev institueret, var over 100 ordenssøskende og gæster kommet, og det var broder Storsire Lars Jørgensen, der stod for institueringen sammen med Storembedsmændene.

Erik Glipping fik hjælp fra flere loger, der skænkede deres overskydende regalier, så vi på denne måde kunne begynde logelivet i egne klæder, og i efteråret 2009 fik logen sit eget logetæppe, efter ide fra brødre Jens Kornum, Ernst Hundrup og Bendix Riis, og tæppet var skænket af broder Kurt Jensen.

 

Logens fribrev

Logens arbejde:

Broderloge nr. 119 Erik Glipping afholder logemøder i Ordensbygningen på Sct. Mathias Gade 16-18 i Viborg, hvor også Erik Glippings moderloge nr. 39 Sct. Kjeld samt søsterlogerne nr. 25 Dronning Louise og nr. 95 Båndet hører hjemme.

Der blev i 2009 overført 30 brødre fra broderloge nr. 39 Sct. Kjeld, og disse fortsatte deres logeliv i Erik Glipping, som straks skulle etablere sin egen måde at gøre alt på, med vægt på, at vi ville følge regler og retningslinjer og vi har introduceret det, der blev vores tradition og vores måde at afholde logemøder på.

Traditioner:

Meget tidligt fik Erik Glipping en venskabsloge i Norge, nr. 99 Petrus Beyer i Gjøvik, og gennem arbejdet med venskabslogen har vi lært at Odd Fellow-tanken ikke er begrænset til noget dansk, men er næsten uforandret i andre lande. Vi mødes med venskabslogen hvert andet år på skift enten i Viborg eller i Norge. Gennem disse besøg knytter vi tætte forbindelser til brødrene i Norge, men også mellem brødrene i Erik Glipping i forbindelse med forberedelserne og gennemførelsen.

I logen har vi indført flere traditioner, hvor vi vil inddrage vores familier: Sensommertræf i en spejderhytte, hvor vi dels kan nyde naturen, tænde bål og gåture, dels at kunne spise god mad i selskab med både brødre og ledsagere, ja nogle er sågar ordenssøskende, desuden slutter vi sæsonen af med højtidelig julestemning med deltagelse af både brødre og ledsagere.

Endnu en tradition er knyttet til det, at kong Erik Glipping var påtvunget en håndfæstning, hvor adelsmændene kunne sikre sig indflydelse på Danmark, det skete på Danehof på Nyborg Slot, og vor loge har taget Danehof til sig, hvor logens embedsmænd i en form for skuespil udenfor logemødet, bliver drillet med sine fejltagelser og hvor embedsmændene bliver idømt straffe for at bedre de fejlagtige forhold. Al dette sker med et glimt i øjet. Danehof er åbent for alle ordenssøskende.